18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

EM 2024 Kroatien – odds på kroaternes EM

Kroatien er klar ved EM i fodbold.

Odds på Kroatien

Går videre? Udbyder Odds
Kroatien går videre fra Gruppe B bet365
1.30
Kroatien vinder Gruppe B bet365
5.00
Ivan Perisic bliver kroatisk topscorer bet365
TBA
Kroatien vinder EM bet365
41.00
Odds kan ændre sig. Senest opdateret 16. apr. 18:29.

Se flere spilvarianter på vores side med EM odds.

Kroatiens gruppe

Kroatiens kampprogram

Kroatiens trup og startopstilling

Kroatiens forventede startopstilling: (4-3-3) Livakovic – Juranovic, Sutalo, Guardiol, Barisic – Modric, Brozovic, Kovacic – Majer, Budimir, Kramaric

Nøglespillere: Luka Modric, Marcelo Brozovic, Josko Guardiol, Dominik Livakovic

Stjerneskud: Marco Pasalic, Luca Sujic

Straffeskytte: Luka Modric, Andrej Kramaric

Skader og karantæner

Af: Jens Bøye

Kroatiens EM chancer: Aldrende kroater stadig dygtige, men metaltrætheden er sat ind

Kroatien har kun fire millioner indbyggere, men det lille Balkan-land er ikke desto mindre een af fodboldverdenens absolutte sværvægtere set over de seneste 10 år: VM-sølv i 2018, VM-bronze i 2022, ottendedelsfinale ved EM-2016 og -2020. Dertil kommer sølv i sidste sommers Nations League-finalespil.

EM-indsatserne har ikke helt levet op til VM-præstationerne, så Kockasti håber naturligvis på at levere en slagkraftig slutrunde i Tyskland. Men kan de?

Kroatien trænes stadig (siden 2017) af dygtige Zlatko Dalic, og på banen er det fortsat med spilfordeler-geniet Luka Modric ved styrepinden. Modric har stadig en fabelagtig fodboldhjerne, en stor udstråling og en sublim yderside-kattepote. Men den lille midtbanemand har rundet 38 år og er ikke længere helt så utrættelig eller kvik på fødderne. Desuden: Forsvarsstyrmand Lovren indstillede landsholdskarrieren efter VM-2022, og den ligeledes supererfarne venstrekantsmand Perisic er skadet og går med al sandsynlighed glip af EM.

Truppen har talentfulde folk som Guardiol og Majer (plus en La Liga-varm angriber i Budimir), og de teknisk dygtige kroater scorede da også en EM-billet, men en kvalgruppe-andenplads efter Tyrkiet indikerer at niveauet er dalende. Avancement fra Dynamitpuljen ved EM-2024 er bestemt en mulighed, men det bliver i givet fald nok som treer; både Spanien og Italien ser stærkere ud.

Holdanalyse af Kroatien

Bliv klogere på det kroatiske landshold her.

Målmænd

29-årige Dominik Livakovic har været førstemålmand for det kroatiske landshold siden 2020 og var med til at vinde VM-bronze i 2022 hvor han bl.a. excellerede mod straffespark. Efter syv sæsoner i Dinamo Zagreb er han siden sidste sommer fast starter i den tyrkiske storklub Fenerbahce.

Der er nok et niveau-hop ned til Kroatiens øvrige målmænd, fx Ivica Ivusic fra cypriotidke Pafos og Nedijko Labrovic fra Rijeka i den hjemlige liga.

Forsvar

I mange år havde Kroatien jernmænd som Lovren og Vida i midterforsvaret. Men nu er 34-årige Lovren landsholdspensioneret, og jævnaldrende Vida (AEK Athen) kommer nok med til EM, men i givet fald med status som erfaren afløser.

Idealstarterne er snarere Manchester Citys hurtige og teknisk dygtige Josko Gvardiol og den ligeledes boldfaste Josip Sutalo fra Ajax. 22 og 24 år. Sin unge alder til trods er venstrebenede Gvardiol noteret for 29 landskampe; han brød igennem ved VM-2022. Hvor han i øvrigt mest spillede venstre back hvad han også ofte gør for Man City, men ved EM skal han nok mest figurere i midterforsvaret.

Afløserne er også glimrende. Fx Martin Erlic fra Serie A-klubben Sassuolo, Marin Pongracic fra Lecce i samme række, og Caleta-Car fra franske Lyon. Samt førnævnte Vida, solid veteran.

Venstre back er som nævnt en plads Gvardiol kan udfylde, men Kroatien råder også over erfarne Borna Barisic fra skotske Rangers samt angrebs- og oplægsstærke Sosa. Omend sidstnævnte efter en række år i den tyske Bundesliga nu er i Ajax hvor han – trods en skidt sæson af den nederlandske storklub – døjer med at erobre en fast startplads.

Højre back: Umiddelbart en dyst mellem den pænt landsholdserfarne terrier Josip Juranovic fra Union Berlin og Bayer Leverkusens fleksible Josip Stanisic der også kan udfylde en plads i midterforsvaret. Stanisic er ikke fast starter hos Bundesligaens suveræne førerhold, men får en del spilletid (mest som højremand i et tremands-midterforsvar).

Midtbane

Når de er skadesfri, består den kroatiske midtbane fortsat af den tekniske trio Modric, Brozovic og Kovacevic. Speed er ikke just en spidskompetence – især ikke hos slasklangsomme Brozovic – men de har masser af erfaring og overblik, og de tre kan finde hinanden med bind for øjnene.

38-årige Luka Modric er ikke længere fast starter i Real Madrid, men er stadig en klassespiller. Fortrinlig spilfordeler og strateg med udgangspunkt på højresiden af midtbanen. Venstresidens boks til boks-mand er Manchester City-dribler Mateo Kovacevic. Desværre med tendens til skader, og når han ikke kan spille, har Kroatien tendens til at skifte fra 4-3-3 til 4-2-3-1.

Uanset systemet er midtbanens primære oprydder Marcelo Brozovic – selv om han siden sommeren 2023 spiller i den saudiske liga (efter mange år hos Inter i Italien).

Ligeledes erfarne Mario Pasalic fra Atalanta kan afløse både som oprydder og som boks til boks-mand, mens Red Bull-stortalent Luka Sucic kan være et friskt pust som boks til boks.

Spilles der 4-2-3-1 (fx med Modric og Brozovic på den bageste midtbane), er Kovacevic et bud som 10’er, men hvis han ikke er klar, er der fx Lovro Majer (Wolfsburg) eller Nikola Vlasic, begge både målfarige og med blik for medspillerne. Samt den snu og rutinerede hængende angriber Kramaric.

Angreb

Kramaric kan også spille helt i front, i givet fald som falsk nier der trækker meget med ned og bygger op (og sparker udefra; god teknik). Han er ikke rigtigt typen der tager de fysiske slagsmål i feltet. Kramaric kan desuden ligge med en kant som udgangspunkt – hvorfra han kan finde medspillerne med indlæg eller selv trække ind i banen og afslutte.

Det samme kan både Majer og Vlasic. Deciderede fløjspillere råder Kroatien også over i fx Josip Brekalo (Hajduk Split), driblestærke Mislav Orsic (Trabzonspor), Marko Pjaca (Rijeka), Luka Ivanusec (Feyenoord) og talentfulde Marco Pasalic (Rijeca).

Falsk nier er som nævnt en mulighed, men Kroatien spiller som regel med en decideret centreforward i front, og ved EM ligner idealstarteren på posten Ante Budimir. I en alder af 32 er den venstrebenede og 1.9 meter høje frontløber kun noteret for 19 landskampe og to mål, men han har gang i en flot sæson i Osasuna som han har scoret 16 (tre på straffe) La Liga-mål for i 23/24, heraf otte i foråret. Han missede Kroatiens martskampe pga en mindre skade, men hans Kockasti-konkurrenter spiller på klart lavere niveau til dagligt: Bruno Petkovic i Dinamo Zagreb i den hjemlige liga, Petar Musa i FC Dallas i MLS. Som Budimir, store og stærke spillere der er gode i luftspillet og som targetmen.

1️⃣ Hvilken opstilling spiller Kroatien?

Kroatien veksler typisk mellem 4-3-3 og 4-2-3-1; med førstnævnte som den mest brugte formation.

2️⃣ Hvem er udtaget til Kroatiens EM-trup?

Du kan se hele holdet og en analyse her på siden om det kroatiske landshold.

Kroatiens gruppe

Kroatiens kampprogram

Kroatiens trup og startopstilling

Kroatiens forventede startopstilling: (4-3-3) Livakovic – Juranovic, Sutalo, Guardiol, Barisic – Modric, Brozovic, Kovacic – Majer, Budimir, Kramaric

Nøglespillere: Luka Modric, Marcelo Brozovic, Josko Guardiol, Dominik Livakovic

Stjerneskud: Marco Pasalic, Luca Sujic

Straffeskytte: Luka Modric, Andrej Kramaric

Skader og karantæner

Skriv første kommentar

Skriv et svar